Faktaboks

Chaïm Perelman
Født
20. april 1912, Warszawa, Polen
Død
22. januar 1984, Bruxelles, Belgien
Portræt af Chaïm Perelman
Af /Fela and Chaïm Perelman papers, United States Holocaust Memorial Museum, via Wikimedia Commons.

Chaïm Perelman var en polskfødt, belgisk retoriker og retsfilosof. Perelman var inspireret af G. Freges operationelle logik, og han stillede sig det spørgsmål, om der lod sig etablere en logik for værdidommene. Kunne man finde frem til en logisk analyse af fx moralisternes, talernes, politikernes og journalisternes skrifter?

Sammen med L. Olbrechts-Tyteca (1900-1987) fandt han frem til, at den argumentation for menneskelige værdier, som han søgte, lå udfoldet i en glemt og fortrængt, klassisk lære: den aristoteliske retorik og topik.

Resultaterne er fremlagt i hovedværket La nouvelle rhétorique: traité de l'argumentation (1958). Hermed blev Perelman foregangsmand for nyretorikken. Ved at betone retorikken som en argumentationslære genopretter han (imod Descartes og i modsætning til fagets degenerering til en lære om talefigurerne) det gamle bånd mellem filosofi og retorik.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig