Anapæst, (af gr. anapaistos perf. part. af anapaiein 'slå tilbage'), i antik metrik en versefod med to korte og én lang stavelse (◡◡−). I nyere, accentuerende metrik brugt om stavelsesfølgen to tryksvage plus én trykstærk, som i J.L. Heibergs En Sjæl efter Døden: "Anapæst? Hvad er det? Kjære Ven, det er det, du nu taler igjen."
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.