Nyretorik, fællesbetegnelse for de mange strømninger, der efter 2. Verdenskrig søger at genrejse den klassiske retorik.

Betegnelsen er ikke entydig. Den dækker en argumentationsteori grundet i retslæren og en strukturel og systematisk stillære. Stil og billedsprog er også afsæt for den amerikanske dekonstruktivisme (Paul de Man). Som nyretorik kan man også betegne syndfloden af praktiske manualer fra de sidste to århundreders veltalenhedsbevægelser, der giver vejledninger i at begå sig politisk, i at turnere en tale eller i at recitere et digt.

Disse tre arter af nyretorik har hver især deres ankerpunkt i én af retorikkens arbejdsfaser: inventio, elocutio eller actio. Et nyretorisk helhedssyn forsøges af bl.a. Ernesto Grassi og af nykritikerne I.A. Richards, Kenneth Burke samt Cleanth Brooks og Rob. P. Warren. I Danmark fik den nyretoriske forskning sit hjemsted ved Københavns Universitet, der i 1970 oprettede det første europæiske institut for den nye retorik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig