Litote, talefigur, der i sin hyppigste form erstatter et stærkt rosende udtryk med negationen af dets modsætning. I stedet for: det er vældig godt siger man: det er ikke så ringe endda. Litotiske udtryk er blevet fremhævet som særlig karakteristiske for dansk (jysk) sindelag.