propaganda (Trykte massemedier)

Propaganda (Trykte massemedier), Propaganda i trykte massemedier er oftest af politisk karakter. Den kan være direkte i form af fx ledere, kommentarer eller læserbreve eller indirekte i form af en ensidig nyhedsudvælgelse.

Aviserne er gennem Europas historie især blevet benyttet til propagandaformål af enevældige eller diktatoriske regimer, der derved fastholdt et monopol på opinion og nyhedsformidling gennem både styring af medierne og ved hjælp af censur. De klareste eksempler herpå har været den nazistiske og sovjetiske mediepolitik. Desuden er medierne hyppigt blevet brugt af krigsførende magter til både "hvid", regulær propaganda, dvs. udbredelse af egne standpunkter, og "sort" propaganda, dvs. forfalskede eller camouflerede budskaber.

I Danmark kom den første systematiske propaganda i form af flyveskrifter, som fra tidligt i 1500-t. blev benyttet af statsmagten i udenrigspolitisk øjemed, ganske særligt under Trediveårskrigen (1618-48). Også de tidligste aviser fra 1600-t. blev benyttet af den enevældige statsmagt til videregivelse af dens officielle syn på begivenhederne. Blandt de mest vellykkede var Den Danske Mercurius, der forherligede kongemagten. Samtidig forhindrede censuren oppositionen i at komme til orde, ligesom der var grænser for de religiøse ytringsmuligheder. Først i slutningen af 1700-t. opstod en oppositionspresse, der propaganderede for Den Franske Revolutions frihedsidealer.

Fra 1830'erne blev aviserne i Danmark et slagkraftigt våben i kampen for en fri forfatning. Efter indførelsen af en fri presse med Grundloven af 1849 blev alle partier formelt stillet lige mht. udbredelse af propaganda. Den partipresse, der var den dominerende avistype fra ca. 1860 til 1960'erne, havde bl.a. til formål at propagandere for partiernes program og aktiviteter. Især partierne på de politiske yderfløje førte skarp kontrol med indholdet i deres aviser.

Den moderne omnibuspresse, der omkring 1970 afløste partipressen, er ikke i samme grad politisk forpligtet, men udtrykker snarere forskellige tværpolitiske normer og værdier som fx liberalisme, kønnenes ligeberettigelse og miljøbeskyttelse, evt. helt generelle principper som fx velfærd eller menneskerettigheder. Her bliver der tale om en mindre åbenlys propaganda, men dog et forsøg på almen meningspåvirkning.