Stev, (oldn. stef 'afmålt tid, omkvæd'), en (omkvæds-)strofe i fri viseform. Nystev kendes især fra norsk folkedigtning. De hører sammen med danse i mazurkalignende rytme (polskdans). Stevrytmen er almindelig i nordisk poesi. Den har fast trestavelsesgruppe på andet taktslag: fx Der bor en bager på Nørregade (folkemelodi), Hvor smiler fager den danske Kyst (Johs.V. Jensen, 1925, melodi af Oluf Ring, 1935).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.