Trokæ, (af gr. trochaios 'løbende', af trechein 'løbe'), i klassisk metrik en versfod, bygget af en lang og en kort stavelse: − ◡. I nyere accentuerende vers betegner man det regelmæssige skifte mellem tunge og lette stavelser som trokæisk: Danmark, deiligst Vang og Vænge (Laurids Olufsen Kok).