Hedvig Charlotta Nordenflycht, 1718-1763, svensk forfatter. Hun levede 1744-50 af at udgive lejlighedspoesi i årbogen Qwinligit tankespel og var fra 1753 midtpunktet i foreningen Tankebyggarorden, som svenske skribenter dannede inspireret af fransk oplysningsfilosofi. Hendes betydeligste litterære indsats blev en række usædvanlig personlige kærlighedsdigte, Den sörgande turtur-dufwan (1743), om sorgen over ægtemandens tidlige død, og Öfver en Hyacint og Hildur och Adil, om den unge elsker, hun måtte opgive, samt det selvbiografiske udkast Brev til A.A. von Stiernman (1745, udg. 1763) om hendes sjælelige udvikling. Hun forenede ligesom Rousseau følsomhed og rationalisme, men tog kraftigt til genmæle mod hans kvindesyn i Fruentimrets försvar (1761).
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki