• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Victoria Benedictsson

Oprindelig forfatter LB-J Seneste forfatter Redaktionen

Victoria Benedictsson. Tre måneder før sit selvmord skrev hun i dagbogen: Sol og farve og liv! Liv helt ud i spidsen af pennen - se det er mit løsen ... jeg vil skrive om kvinder. Og hvis jeg, når jeg har skrevet det farligste og ærligste jeg ved, endnu føler det ligesom nu, så vil jeg dø. Fotografiet har været i Georg Brandes' besiddelse.

Victoria Benedictsson. Tre måneder før sit selvmord skrev hun i dagbogen: Sol og farve og liv! Liv helt ud i spidsen af pennen - se det er mit løsen ... jeg vil skrive om kvinder. Og hvis jeg, når jeg har skrevet det farligste og ærligste jeg ved, endnu føler det ligesom nu, så vil jeg dø. Fotografiet har været i Georg Brandes' besiddelse.

Victoria Benedictsson, 1850-1888, svensk forfatter, pseudonym Ernst Ahlgren, fremtrædende medlem af 1880'er-gruppen "det unge Sverige". Hun skrev naturalistisk, om kvindefrigørelse og ægteskabsproblemer med vægt på virkelighedsiagttagelse og psykologisk analyse. Modsætningen mellem naturalismens kvindesyn og hendes personlige erfaringer skabte en højproduktiv, men også fatal identitetskonflikt. Victoria Benedictssons far var landmand i Skåne; da han ikke tillod datteren at komme på kunstakademiet, giftede hun sig i 1871 med en 48-årig postmester i Hörby. Tilværelsen som medhjælpende hustru, stedmor for fem og mor til to børn tilfredsstillede hende ikke; hun udviklede en lammelse i benene, hvorved hun kunne hellige sig litteraturen. Hendes selvmord i København vakte opsigt.

Victoria Benedictsson debuterede med dagbladsføljetonen Sirenen (1876). Novellesamlingen Från Skåne (1884) behandler almuelivet fra en tilstræbt objektiv synsvinkel med en vis social indignation. Romanen Pengar (1885) er hendes mest oplagte bidrag til gennembrudslitteraturen med ægteskabs- og kønsrollekritik. Mødet med Georg Brandes i 1886 og uligheden i deres forhold, som kun fra hendes side blev en kærlighedspassion, øgede hendes kritik af det moderne kvindesyn. I Fru Marianne (1887), hvor hun går ind for monogami i ægteskabet, lader hun ægtefællerne supplere hinanden i en traditionel kønsarbejdsdeling. Hun sammenfattede analysen af identitetskonflikten mellem den traditionelle kønsrolle, den uopnåelige menneskelige ligestilling og den tabuerede kvindelige seksualitet i et par sent skrevne, intense noveller, udgivet i samlingen Folkliv och småberättelser (1887) og posthumt. Victoria Benedictssons dagbog fra 1882-88, Stora Boken och Dagboken (1978-85), er periodens betydeligste nordiske dokument over det moderne gennembruds intellektuelle og emotionelle kvindeliv.

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Victoria Benedictsson Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik