Eyvind Johnson

Eyvind Johnson, Eyvind Olof Johnson, 1900-1976, svensk forfatter. Født i Norrland i et arbejdermiljø, bosat i Berlin og Paris 1921-23 og atter i Paris 1925-30 udviklede den selvlærte skribent en verdenskundskab i sit omfattende prosaforfatterskab. Dets dybtgående idédebat stod mål med hans artistiske mesterskab, hvor stof fra europæisk kulturhistorie blev til brændpunkter af samtidighed. Skepsis og livstro indgik forbindelse allerede i debutnovellerne De fyra främlingarna (1924). Dialektikken mellem lys og mørke, nord og syd, markeredes med romanerne Stad i mörker (1927) og Stad i ljus (1928), om henholdsvis den nordsvenske hembygd og Paris. Det første hovedværk blev tetralogien Romanen om Olof (1945, da. 1966), en personlig holdt udviklingsroman, bestående af Nu var det 1914 (1934, da. 1942), Här har du ditt liv! (1935, da. 1942), Se dig inte om! (1936, da. 1943) og Slutspel i ungdomen (1937, da. 1943).

Beredskabsdigtning som forsvar for demokrati imod voldsideologi er trilogien om Krilon (1941-43, da. 1945-50). Derefter fulgte de store og stofrige romaner om det stadigt nærværende, indledt af Strändernas svall (1946, da. Brændingens Brus, 1948), om Odysseus, der vender hjem fra krigen. Johnsons raffinerede fortællesystemer kom også til at omfatte sprogets forhold til sandheden, et tema, der indgår i romanen fra inkvisitionens tid, Drömmar om rosor och eld (1949, da. 1952). Flere tidsplaner blandes i Molnen över Metapontion (1957, da. 1959), græsk kultur, koncentrationslejre og nutid i Middelhavslys. Hans Nådes tid (1960, da. 1961) er Karl den Stores tid. Livsdagen lång (1964, da. s.å.) er en kærlighedshistorie med eventyrlige spring gennem århundrederne. I Johnsons sidste roman, Några steg mot tystnaden (1973, da. 1974), knyttes tre fortællinger sammen af en parisisk advokat og slægtsforsker, som samler trådene i refleksioner over selve det at fortælle, som også er en art bevidsthedens arkæologi. "Alting i kunsten og det meste af vor tilværelse er altid på en eller anden måde et som, og vi kan nok få for meget af den slags: der opstår tit et selvavlende som-som. Det sker, at den slags styrer vor kurs, vor tunge, vort liv". Johnson var medlem af Svenska Akademien fra 1957 og fik nobelprisen (s.m. Harry Martinson) 1974.

Radioens stjerneinterviewer, den blinde Karl Bjarnhof, interviewer udenrigsminister Jens Otto Krag bl.a. om Eyvind Johnson. Radioudsendelse fra 1959.