Ann Charlotte Alverfors, f. 1947, svensk forfatter, tegnede med tre delvis selvbiografiske romaner (1975-77) et originalt billede af en ung piges omtumlede liv, på dansk samlet under titlen Spurveøje (1990). I Linneas resor (1979, da. 1980) fremfører Alverfors i et overraskende farverigt, lyrisk sprog sin kritik af velfærdssamfundet og dets selvbedrag. Interessen gælder de skæve, livsforskrækkede eksistenser på kanten af samfundet eller klemt af familieterror som i den lille intense roman om mor og søn i et bedemandsfirma, Stjärnklok (1986, da. Stjerneklog, 1987).
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki