Kerstin Ekman

Kerstin Ekman, Kerstin Lillemor Ekman, f. 27.8.1933, svensk forfatter, vokset op i Katrineholm i Sörmland, den stationsby, som er grundlag for romansuiten Häxringarna, Springkällan, Änglahuset og En stad av ljus (1974-83, da. 1977-84).

Kerstin Ekman debuterede 1959 som forfatter af kriminalromaner, men forlod genren omkring 1970 til fordel for den historiske, realistiske og samfundskritiske roman. "Vi kom jo ikke hertil bare for at bygge et samfund. Vi kom for at leve et liv med hinanden", siger den kvindelige hovedperson i En by af lys i vrede over den grimme provinsby, hun synes er fordærvet af ideologi.

Forgrundsfigurerne i Katrineholmsuiten, der omfatter tiden ca. 1870-1980, er kvinderne, hvis historie ikke er synlig i den traditionelle historieskrivning. I den civilisationskritiske skælmeroman Rövarna i Skuleskogen (1988, da. Røverne i Skuleskoven, 1989) er hovedpersonen trolden Skord (skog + ord = Skord), som bliver menneske og lever i 500 år. Naturen, især skoven, spiller en væsentlig rolle i Kerstin Ekmans kulturelle og litterære univers.

Efterhånden udbyggedes forfatterskabet med religiøse, mytologiske, psykologiske, filosofiske og naturvidenskabelige dimensioner. Således gør den meget personlige versfortælling Knivkastarens kvinna (1990, da. s.å.) brug af den sumeriske myte om moder- og frugtbarhedsgudinden Ishtars nedstigning til underverdenen.

Et højdepunkt nåede Kerstin Ekman 1993 med romanen Händelser vid vatten (da. Hændelser ved vand, 1994), som året efter indpragte hende Nordisk Råds Litteraturpris; her genoptog forfatteren genoptog krimigenren, der danner afsæt for en nutidig, realistisk og stærkt samfundskritisk skildring af en meget lille by i en afsides egn af Jämtland.

Romanens natur- og samfundsunivers er gennemvævet med mytologiske vækstlag. Psykologisk er den båret af forståelse for og indføling i almindelige menneskers liv i den kulturelle udørk; samtidig er den et krast opgør med moderfølelsen, den "tykke, grumsede suppedas", som "har tykt, tykt blod".

I 1996 udgav hun en kritisk, samfundsdebatterende roman, Gör mig levande igen (da. 1997), med samtalens nødvendighed, offentligt som privat, som overordnet tema, en polyfoni af syv kvindelige stemmer, der taler sammen og hver for sig.

Med Guds barmhärtighet (1999, da. 2000) udsendte hun første bind af den stort anlagte trilogi med fællestitlen Vargskinnet (Ulveskindet). Den realistiske roman med kvindelig hovedfigur og et mylder af mennesker indsat i den store natur udspiller sig ved Svartvattnet i Jämtland på grænsen til Norge fra 1916 til udbruddet af 2. Verdenskrig 1939.

Forfatterens samfundsengagement og vrede over menneskelig elendighed er usvækket i anden del, Sista rompan (2002, da. Rørte vande, s.å.) og den afsluttende Skraplotter (2003, da. Skrabelodder, 2004), hvor beretningen føres frem til slutningen af 1900-t. Skoven som både lokalitet og mytologisk univers får sit selvstændige udtryk i den lille eventyrroman Urminnes tecken (2000, da. Arilds tegn, 2001).

I 2007 fulgte essaysamlingen Herrerna i skogen, og i 2009 kom romanen Mordets praktik (da. Mordets praksis, 2010), hvor Kerstin Ekman kredser omkring Hjalmar Söderbergs roman Doktor Glas fra 1905 (da. 1909) og dens moralske spørgsmål om ægteskab og mord.

Efter essaysamlingen Se blomman (2011) kom romanen Grand Final i skojarbranschen (2011, da. Grand final i gøglerbranchen, 2012), der skildrer det littterære liv og forfatterens lod via et portræt af to kvinders liv.

Den danske forfatter Doris Ottesen udgav i 2009 portrætbiografien Barmhjertighed. En fortælling om Kerstin Ekman og hendes forfatterskab.

I 1978 blev Kerstin Ekman indvalgt som den tredje kvinde i Svenska Akademien — forgængere var Selma Lagerlöf og Elin Wägner; og i 1989 trak hun sig sammen med to andre ud i protest mod, at Akademiet ikke ville agere mere aktivt for ytringsfriheden og mod den dødsdom, det iranske præstestyre havde udstedt mod den indisk-engelske forfatter Salman Rushdie.

Kerstin Ekman er ikke nogen bekvem feminist. Hun indskriver sig i den store svenske romantradition med navne som C.J.L. Almqvist, Selma Lagerlöf, Elin Wägner, Eyvind Johnson og Lars Ahlin.