Sven Lindqvist var en svensk forfatter til bøger af essayistisk, samtidsdebatterende karakter. I Myten om Wu Tao-tzu (1967, dansk 1970) om en kinesisk kunstner, der forsvandt i sit værk, diskuterede han spændingen mellem kunst og politik, i Slagskuggan (1969, dansk 1970) rapporterede han fra Latinamerika. En gift mans dagbok (1982) er et forsøg i bekendelseslitteraturen. I Utrota varenda jävel (1992, dansk Udryd de sataner, 1993) opsøgte han med karakteristisk grundighed forstadierne i europæisk 1800-tals mentalitet til nazitidens racisme. Som en pendant til sit studie i racismens rødder udførte han en undersøgelse af Antirasister — människor och argument i kampen mot rasismen 1750-1900 (1995). I Nu dog du (1999) skildrede han 1900-tallet som fremvæksten af den kunst at kaste bomber.
Sven Lindqvist
Faktaboks
Sven Lindqvist
- Født
- 28. marts 1932
- Død
- 14. maj 2019
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.