Egon Erwin Kisch,

1885-1948, tjekkisk-tysk journalist og forfatter. Egon Erwin Kisch var ligesom Franz Kafka tysksproget jøde fra Prag. Han kaldte sig selv der rasende Reporter, hvor rasend ikke kun betyder rasende, men nok så meget omkringfarende, rastløs. Med sin levende stil hyldede han 'den nye sagligheds' (Neue Sachlichkeit) ideal om at beskrive virkeligheden uhildet, men i sit valg af temaer lod han sit politiske engagement skinne igennem.

Allerede i 1913 flyttede Kisch til Berlin, men deltog i de kommende år i 1. Verdenskrig som soldat i den østrigske hær. I 1918 var han med til at grundlægge arbejdermilitsen Den Røde Garde i Wien og blev kommunist. Hans rejser på fem kontinenter sikrede ham et stort publikum, og de grundigt researchede reportager bl.a. om skandaler i den østrigske hær og vilkårligheden i Weimarrepublikkens rets- og fængselsvæsen gjorde ham kontroversiel.

Egon Erwin Kisch formåede imidlertid i sin rastløshed lige så selvfølgeligt at skildre en slentretur på Assistens Kirkegård i København med skyldig respekt for både H.C. Andersen og Søren Kierkegaard.

I 1933 var han en af dem, nazisterne i Berlin arresterede umiddelbart efter Rigsdagsbranden, men da han var tjekkisk statsborger, blev han udvist til Prag. Med sin pågående facon var han en stor gevinst for det tysksprogede eksil. Han risikerede gerne sin egen person i de journalistiske opgaver, han stillede sig selv.

Da han i 1934 blev nægtet indrejse i Australien, sprang han fra borde og brækkede benet, hvorved han sikrede sig optimal lokal pressedækning. Han deltog aktivt i de antifascistiske kulturkongresser og dækkede Den Spanske Borgerkrig i uniform uden at have militære eller politiske beføjelser. Fra 1940 fandt han sammen med en flok andre tysksprogede forfattere tilflugt i Mexico.

Da Kisch i 1946 kunne vende tilbage til Europa, blev det til fødebyen Prag. Trods sin kosmopolitiske grundholdning og erfaring var han forblevet lokalpatriot. Alligevel var det et kritisk tidspunkt, for det var ikke tilrådeligt at tale tysk på gaden. Vidtberejste jøder var heller ikke videre populære, og det skulle blive værre ad åre.

Men Kisch døde, inden det kom så vidt. Han fik en fornem tjekkoslovakisk statsbegravelse med deltagelse af flere af de kommunistiske kommissærer, bl.a. partiets generalsekretær Rudolf Slánský, der senere blev henrettet som zionistiske agenter.

Kisch har med sine reportager, der er samlet i mange bind, bevaret sin fascinationskraft helt op i vore dage. Det skyldes hans tæft for den gode historie og hans sans for at opspore og skildre interessante mennesker. I USA besøgte han både fængslet Sing Sing og Charlie Chaplin i filmstudiet.

Senere generationer af journalister har lært af ham, det gjaldt forøvrigt både i DDR og i Vesttyskland, fordi han sjældent lader sine iagttagelser passere et ideologisk filter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig