Adolf von Knigge, 1752-1796, tysk forfatter. Han slettede sit 'von', men beholdt lige så demonstrativt og programmatisk sin friherretitel. Forfatteren til Über den Umgang mit Menschen (1788, da. Om Omgang med Mennesker, 1800) var meget pragmatisk i sine vurderinger af, hvordan man mest hensigtsmæssigt omgås højere og lavere stænder samt sig selv, men lagde i sin embedsmandskarriere ikke skjul på sin samfundskritiske holdning. Den kom til udtryk i hans satiriske skrifter, hvoraf Josephs von Wurmbrands politisches Glaubensbekenntnis mit Hinsicht auf die Französische Revolution (1792) skaffede den progressive frimurer og kammerherre en alvorlig røffel fra regeringen.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki