Faktaboks

Friedrich Gottlieb Klopstock
Født
2. juli 1724
Død
14. marts 1803
Friedrich Gottlieb Klopstock
Portræt af Friedrich Gottlieb Klopstock fra 1777.

Friedrich Gottlieb Klopstock var en tysk forfatter. Ved siden af G.E. Lessing, C.M. Wieland og J.G. Herder var han en af de centrale skikkelser i førklassikkens Tyskland. Han voksede op i Quedlinburg, fik en grundig humanistisk uddannelse ved fyrsteskolen Pforta (1739-45) og læste teologi og filosofi i Jena og i Leipzig (1745-48). Der kom han i berøring med den litterære kreds Bremer Beiträger, der bestyrkede ham i hans poetiske ambitioner.

Klopstock ville give sit fædreland et nationalt epos, og med inspiration fra John Miltons Paradise Lost begyndte han på det kristne epos Der Messias (afsluttet i 1772), der blev hans livs- og hovedværk. Da de første tre sange af i alt 20 udkom i 1748, gjorde de ham med et slag så berømt, at Frederik 5. gennem grev J.H.E. Bernstorff tilbød ham en årlig gage for at kunne fuldende Der Messias i fred og ro. Fra 1751 opholdt han sig med en enkelt afbrydelse i perioden 1762-64 i kredsen omkring Bernstorff. Han blev et midtpunkt i det tyskprægede litterære liv i København og forlod først Danmark i 1770, da Bernstorff blev styrtet af J.F. Struensee.

Herefter boede Klopstock i Hamburg til sin død, økonomisk understøttet af både det danske hof og markgreven af Baden. I Hamburgs borgerlige miljø fandt han lige så stor anerkendelse som i Frankrig, hvor de revolutionære i 1792 gjorde ham til æresborger i den nye republik.

I sin samtid blev Klopstock nærmest en litterær kultfigur. Selv holdt han afstand og forsøgte at bevare sin uafhængighed som kunstner. Den respekt, der også i eftertiden stod om hans person, forhindrede dog ikke, at læserne svigtede ham i stigende grad og gjorde ham til en af de mest kendte men mindst læste forfattere.

Hovedværkerne

Der Messias er et monumentalt epos på næsten 20.000 vers, som skildrer Kristi lidelseshistorie fra indtoget i Jerusalem til himmelfarten, og det er et højde- og vendepunkt i religiøs digtning. Det forbinder en uortodoks og kontroversiel bibeltolkning med en hidtil uset stoflig og sproglig sanselighed, der med sin psykologisering skal gribe læseren. Værkets resonans i samtiden var stor.

Det samme kan ikke siges om hans bibelske sørgespil (Der Tod Adams, 1757; Salomo, 1764; David, 1772) og hans implicit samfundskritiske fædrelandsdramaer: De meget udskældte Bardiets (Hermanns Schlacht, 1769; Hermann und die Fürsten, 1784; Hermanns Tod, 1787) blev misforstået som patriotiske vildveje, hvilket dog ikke udelukkede mange efterligninger.

Med sin lyrik opnåede Klopstock imidlertid stor popularitet; hans oder og hymner, fx Die Frühlingsfeyer (1759), har med deres udtrykstæthed, formbevidsthed og sproglige intensitet forandret den tyske lyrik. Mange senere digtere, bl.a. Friedrich Hölderlin og Rainer Maria Rilke står i gæld til ham.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig