Johann Christoph Gottsched

Johann Christoph Gottsched, 1700-1766, tysk forfatter. Han var præstesøn, studerede teologi, filosofi og filologi i Königsberg, men flygtede 1724 fra Preussen til Sachsen for at undgå soldatertjeneste. 1730 blev han professor i Leipzig og den tidlige tyske oplysningstids væsentligste litterære instans. Han udgav vigtige "moralske ugeskrifter" (Die vernünftigen Tadlerinnen, 1725-26; Der Biedermann, 1727-28) og tolkede og systematiserede med filosofisk udgangspunkt i Chr. Wolffs filosofi antik og fransk (Boileau) poetik i Versuch einer Critischen Dichtkunst vor die Deutschen (1730): Mimesis er kunstens væsen, dens funktion en (genrespecifik) belæring og underholdning. Gottsched allierede sig med en skuespillertrup og gennemførte en reform af det tyske teater: Improvisationer og komiske mellemspil blev bandlyst, og repertoiret fornyet i overensstemmelse med fransk klassicisme. Han skabte en tekstsamling Deutsche Schaubühne nach den Regeln und Exempeln der Alten (1742-45), hvortil han selv bidrog med tragedien Der sterbende Cato (1731).