Ludwig Tieck, 1773-1853, tysk forfatter og oversætter, bror til C.F. Tieck. Forfatterskabet er af største betydning for udviklingen af den tyske romantiks stil og særlige sprogtone.
I sit første eventyr, "Der blonde Eckbert" (1797, da. 1816), forbandt Ludwig Tieck træk af rædselsromantik med lyriske landskabsbeskrivelser og motiver fra folkeeventyr og skabte dermed en ny eventyrtype.
Lyriske landskabsstemninger spiller ligeledes en stor rolle i kunstnerromanen Franz Sternbalds Wanderungen (1798, delvis på dansk 1838), men kombineres her bl.a. med hovedpersonens oplevelser af Dürer-tidens gammeltyske og den italienske renæssances religiøse kunst.
Hovedværker i tysk romantik er Tiecks lyrisk-religiøse læsedrama Leben und Tod der heiligen Genoveva (1800) og det store bogdrama Kaiser Octavianus (1804), som forener romantikkens farver, toner, stemninger og billeder i et slags "Gesamtkunstwerk".
En ikke mindre vigtig side af Ludwig Tiecks kunst viser sig i hans vittige og satiriske behandling af gamle folkeeventyr, fx i eventyrkomedien Der gestiefelte Kater (1797, da. Den bestøvlede Kat, 1838), et festfyrværkeri af dristige illusionsbrud, der på mange måder foregriber 1900-t.s anti-illusionistiske teater. Denne del af Tiecks værk er da også genstand for særlig interesse i dag.
I den sidste del af sit liv (1819-42 Dresden, derefter Berlin) skrev Tieck en lang række historiske og tidskritiske noveller, der litteraturhistorisk må placeres mellem biedermeier og realismen.
Ludwig Tieck var ved siden af Johann Wolfgang von Goethe sin tids mest berømte tyske digter. Adam Oehlenschläger oversatte hans værker med de to bind Digtninger (1838-39).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.