Heinrich Mann

© Gyldendal

Heinrich Mann. Udateret fotografi.

Heinrich Mann, 27.3.1871-11.3.1950, tysk forfatter, bror til Thomas Mann.

Heinrich Mann er kendt især for samfundskritiske romaner som Professor Unrat (1905, da. Den blå engel, 1960), filmatiseret af Josef von Sternberg med titlen Der blaue Engel (1930) med Marlene Dietrich i hovedrollen, og fremfor alt romanen Der Untertan (1918, da. Undersåtten, 1966), et mesterværk af satirisk-grotesk kunst.

Sine unge år tilbragte Heinrich Mann fortrinsvis i Sydeuropa, især Italien, som også er skuepladsen for romantrilogien Die Göttinnen oder Die drei Romane der Herzogin von Assy (1903). Manns fantasi kredser her om den stærke livshungrende kvinde, der ensom og frustreret forsøger sig i politik, kunst og kærlighed. Romanen imponerede kendere ved sin raffinerede stilkunst og hovedpersonens radikale individualisme.

Omkring 1906 skete den afgørende vending i Heinrich Manns politiske og kunstneriske holdning. Han blev nu en venstreorienteret humanist, som af kunsten krævede et socialt og politisk engagement. Disse synspunkter kom til udtryk i essays som Geist und Tat (1910) og Zola (1915), der udløste bitter strid med broderen Thomas.

Heinrich Mann spillede en vigtig kulturpolitisk rolle i Weimarrepublikken. Umiddelbart efter Adolf Hitlers magtovertagelse i 1933 måtte han flygte, først til Nice, så til USA, hvor han levede fattigt og isoleret fra omverdenen.

I 1949 accepterede Heinrich Mann posten som præsident for det østtyske Deutsche Akademie der Künste (senere Akademie der Künste der DDR), men døde, før han kunne tiltræde hjemrejsen. På den baggrund blev hans urne i 1961 overført til Dorotheenstädtischer Friedhof i Østberlin.

I sydfransk eksil skrev Heinrich Mann sit betydeligste værk, romanen om Die Jugend des Königs Henri Quatre (1935), fortsat i Die Vollendung des Königs Henri Quatre (1938). Med en særpræget avantgardistisk ordkunst fortæller Mann historien om den folkekære franske konge, hans politiske kamp mod mørkets kræfter og hans livsbekræftende kærlighedsliv.

I efterkrigstidens Tyskland tog DDR sig af Heinrich Manns eftermæle. Han blev derfor ofte forgudet i øst og forkætret i vest. I dag finder man en mere afbalanceret vurdering af et forfatterskab med svingende kvalitet, men med enkelte sublime højdepunkter.