Rainer Maria Rilke

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Rainer Maria Rilke levede et omflakkende liv. Hans rejser førte ham flere gange til Sverige og Danmark; i 1904 studerede han således J.P. Jacobsens forfatterskab og stiftede bekendtskab med Vilhelm Hammershøis malerier. Her ses han på besøg hos venner under et ophold i Berlin i 1917.

Rainer Maria Rilke, 4.12.1875-29.12.1926, tysksproget digter, født i Prag, død i Schweiz. Rainer Maria Rilke førte en omflakkende tilværelse på rejser i Rusland, Skandinavien, Egypten, Spanien, Italien.

Han levede ofte som gæst hos litterært begejstrede, adelige damer og havde kun kortvarigt eget hjem.

Vigtige stationer var Wien, Berlin og Worpswede ved Bremen, hvor han tilbragte et år (1901-02) sammen med sin hustru, billedhuggeren Clara Rilke-Westhoff (1878-1954), hvorefter deres veje skiltes, og den datter, de havde fået, voksede op hos sine morforældre.

Senere blev det bl.a. Paris, hvor han i perioder var sekretær for billedhuggeren Auguste Rodin, og endelig det berømte Château de Muzot i Wallis, hans sidste ensomme bolig, der egentlig kun var et primitivt borgtårn.

Rainer Maria Rilkes digte, melodiøse, rige på billeder, med døden, kærligheden og kunsten som altdominerende temaer, forekom både læsere og digterkolleger som selve indbegrebet af poesi. Die Weise von Liebe und Tod des Cornets Christoph Rilke (1904, da. Kvadet om Cornet Christoph Rilke, 1933) betød et gennembrud til det store publikum. I 1959 havde den opnået millionoplag som første bind i Insel-forlagets berømte billigbogsserie.

Med sin inciterende rytme, med flammende ild, nøgne kvindekroppe og vajende faner er denne lyriske prosatekst karakteristisk for tidens rigt ornamenterede jugendstil. Alligevel opfattedes den som et nationalistisk heltekvad, der fulgte soldaterne til fronten i 1. Verdenskrig og udkom i feltpostudgave under 2. Verdenskrig, en medvirkende årsag til senere afvisning af forfatterskabet.

Das Stunden-Buch (1905, Tidebogen) er udsprunget af digterens kærlighed til Lou Andreas-Salomé, med hvem han i 1899 og 1900 havde foretaget to rejser til Rusland, og af hans oplevelse af dyb overensstemmelse med russisk natur og psyke. I digtene forenes fattigdom og død med en særpræget fromhed over for livet i naturen, udtrykt i indsmigrende melodiske vers.

I Neue Gedichte (1907-08) træder det følsomme jeg tilbage og giver plads for fortolkninger af menneskeskikkelser, kunst og natur i et strammere formsprog. Samtidig med disse digte opstod storbyromanen Die Aufzeichnungen des Malte Laurids Brigge (1910, da. Malte Laurids Brigges Optegnelser, 1927, nyoversat 2005).

Romanens fragmentariske opbygning svarer til fremstillingen af det moderne menneskes splittede livsform og den allestedsnærværende dødsproces. Både på tysk og i de mange oversættelser opnåede bogen status som kultroman.

Inspirationen til de hemmelighedsfuldt patetiske Duineser Elegien (1923, da. Duino Elegier, 1957) går tilbage til et ophold på slottet Duino ved Trieste, men først i februar 1922 i Muzot blev den store komposition færdiggjort sammen med Die Sonette an Orpheus (1923), der i strammere lyrisk form indeholder såvel samtidskritik som poetisk testamente.

Rainer Maria Rilke var europæer. Han lærte sig dansk for at læse J.P. Jacobsen, oversatte digte fra fransk, russisk og italiensk, og hans egne franske digte ("Vergers", "Les Quatrains Valaisans", "Les Roses" og "Les Fenêtres", alle 1927) er på højde med de tyske.

Rainer Maria Rilke gav kunstens store temaer sin egen særprægede udlægning. Kærlighed mellem to mennesker finder i hans univers sin højeste form i afkald og fravær. Over for storbycivilisationens anonymitet hævder han det enkelte menneskes ret til sin egen død.

Om digterforbilledet Orfeus hedder det, "i ham lod livets og dødens land sig forene". På samme måde bør bevidstheden om dødens realitet være bærende for digterværket, hvis det skal opfylde Rilkes poetiske ideal, at forvandle eksistensens tyngde til en usynlig tilværelses lethed: "Jord er det ikke det ene du vil: usynligt/ opstå i os? ... Jord! usynlig! Hvad er/ om ikke forvandling det hverv du så mægtigt har lagt os på sinde?" (IX. Duineser Elegie, v. 67-70).

Kunstnermonografierne Auguste Rodin (1903, da. 1948) og Briefe über Cézanne (1952, da. Breve om Cézanne, 1991) vidner om Rainer Maria Rilkes inspiration fra samtidens billedkunst. Omkring 1904 gjorde han forstudier til et arbejde om Vilhelm Hammershøi, som ikke blev til noget.

På dansk har Thorkild Bjørnvigs livslange arbejde med Rilkes digte gjort Rilke til en del af vor egen litterære tradition med bl.a. Udvalgte digte, 1-3 (1949-58), Duino Elegier (1957, 2. reviderede udg. 1982) og udvalget Udsat på hjertets bjerge (1995). På dansk findes desuden Breve til en ung Digter og to Eventyr (1943) og Breve til en ung kvinde og novellen Ewald Tragy (1963, brevene nyoversat 1993).

 

 

 

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Rainer Maria Rilke levede et omflakkende liv. Hans rejser førte ham flere gange til Sverige og Danmark; i 1904 studerede han således J.P. Jacobsens forfatterskab og stiftede bekendtskab med Vilhelm Hammershøis malerier. Her ses han på besøg hos venner under et ophold i Berlin i 1917.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
04/12/2013
Jørn Busch Olsen
14/07/2010
Redaktionen
04/12/2009
Oprindelige forfattere
Dines
01/02/2009
PeOEhr
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki