Faktaboks

Ernst-Wilhelm Händler
Født
26. marts 1953

Ernst-Wilhelm Händler, f. 26.3.1953, tysk forfatter og entreprenør. Efter at have afsluttet sit studie i H.A. og filosofi i München overtog Ernst-Wilhelm Händler familiens metalforarbejdningsfirma og begyndte i 1995 at skrive ved siden af. Forfatterskabet, som indtil videre omfatter ni bøger, en novellesamling og otte romaner, hvoraf ingen er oversat til dansk, er dybt præget af hans studier og senere arbejdsliv, der i et kompliceret koldt sprog afsøger kapitalismens indflydelse på de mellemmenneskelige relationer, og hvordan den former og skaber det moderne samfund.

Ernst-Wilhelm Händlers mest berømte roman, Wenn wir sterben (2002), blev i 2003 tildelt den prestigefyldte pris SWR-Bestenliste for årets bedste bog.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig