Faktaboks

Günter Eich
Født
1907
Død
1972

Günter Eich, 1907-1972, tysk forfatter. Günter Eich vakte berettiget opmærksomhed, da han i samlingen Abgelegene Gehöfte (1948, Afsides gårde) offentliggjorde nogle digte med baggrund i sine erfaringer som krigsfange. Den menneskelige reduktion til ren overlevelsesvilje formuleredes i en sprogform, der er nøgtern indtil det kyniske.

Men minimalsproget slog ikke til, når menneskets situation skulle udforskes, og Eich fandt i Botschaften des Regens (1955, Regnbudskaber) tilbage til den naturlyriske udtryksform, han allerede beherskede før krigen.

Tvivl om, at digtenes skønne sprog magtede at udtrykke den menneskelige skyld og forsoningsvilje, fik senere Günter Eich til i stedet at skrive hørespil og prosadigte, fx Maulwürfe (1968, Muldvarpe/Opkæftninger).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig