| Læs også |
|---|
| • Hermann
Hesse • Siegfried Lenz • Heinrich Böll Det er de mest læste artikler i emnet Efter 1945 |
| Til forsiden |
Hermann Kesten, 1900-96, tysk forfatter og samfundskritiker. Han blev født i Galicja, men kom tidligt til Nürnberg i Bayern. I sin ungdom rejste han i Europa og Nordafrika.
Som jøde måtte Hermann Kesten forlade Tyskland i 1933, og som mange andre flygtninge bosatte han sig først i Sanary-sur-Mer ved Toulon i Frankrig. I 1940 flygtede han til USA, hvor han i 1949 blev amerikansk statsborger.
Fra 1953 var Hermann Kesten bosat i Rom, men efter hustruens død i 1977 flyttede han til Basel i Schweiz. Han var en uhyre produktiv forfatter, der både skrev romaner, noveller, biografier, fx om Giacomo Casanova (1952, da. 1954). Endvidere skrev han digte, essays og var også oversætter, fx af Julien Green og Jules Romains.
1972-76 var Hermann Kesten præsident for PEN i Tyskland. Stefan Zweig kaldte ham "Schutzvater aller Verfolgten".
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki