Johannes Bobrowski, 1917-1965, tysk forfatter. Johannes Bobrowski blev indkaldt til krigstjeneste i 1939 og kom efter ti år som soldat og russisk krigsfange til Østberlin.
Fordi han var opvokset på grænsen mellem Preussen og Litauen, "hvor polakker, litauere, russere og tyskere levede sammen, mellem dem alle jøderne", blev tyskerne og Østeuropa hans tema: "En lang historie om ulykke og skyld, der næppe vil kunne slettes og sones, men et håb værd og et redeligt forsøg i tyske digte".
Dette redelige forsøg på at benævne et landskab, dets historie og forholdet mellem de mennesker, der lever der, foretog Johannes Bobrowski i en særpræget sprogform, der lægger en tøvende eftertænksomhed ind i teksterne og forlener prosaen med lyrisk rytme og intensitet.
Handlingen i de fleste af Johannes Bobrowskis noveller og romaner udspiller sig i den tabte hjemstavn, således Levins Mühle (1964, da. Levins mølle, 1966, filmatiseret 1980 i DDR), Litauische Claviere (1966, da. Litauiske claverer, 1967). Her henter også digtsamlingerne Sarmatische Zeit (1961/62), Wetterzeichen (1966) og den posthume Im Windgesträuch (1970) stof og billeder.
Som kristen socialist var Johannes Bobrowski både anerkendt og ubekvem i DDR. Han modtog, foruden flere vestlige litteraturpriser, 1964 den østtyske Heinrich-Mann-Preis.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.