Faktaboks

Manès Sperber
Født
1905
Død
1984

Manès Sperber, 1905-1984, fransk-tysk forfatter. Manès Sperbers jødiske forældre flygtede i 1916 fra det østrigske Galicien til Wien, hvor drengen tilsluttede sig zionismen og siden interesserede sig for psykologi.

I 1927 flyttede Sperber til Berlin. Her blev han kommunist og brød med sin læremester Alfred Adler. I 1933 flygtede han til Frankrig, hvor han under indtryk af Josef Stalins skueprocesser gjorde op med kommunismen.

Efter 2. Verdenskrig, som han overlevede i schweizisk internering, slog han sig endeligt ned i Paris.

Manès Sperber er mest kendt for sine selvbiografiske romaner Der verbrannte Dornbusch (1949), Plus profond que l'abîme (1950), Die verlorene Bucht (1953, udgivet samlet 1961 under titlen Wie eine Träne im Ozean). Han skrev oftest sine romaner på tysk og sine essays på fransk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig