Faktaboks

Walter Benjamin
Født
1892
Død
1940

Walter Benjamin, 1892-1940, tysk filosof og forfatter. Walter Benjamins forfatterskab blev for alvor opdaget i løbet af 1950'erne, og han kom i årtierne herefter til at spille en stor rolle inden for litteratur- og medieforskning.

"I alting finder man tvetydigheder i stedet for noget autentisk" skrev han i Einbahnstrasse (1928, da. Ensrettet gade, 1993), og tvetydigheder gennemstrømmer det kritiske forfatterskab, der indledtes med sprogfilosofiske studier (udvalg på da. i Walter Benjamin — Oversat, 1989).

1925 skrev Walter Benjamin en afhandling om det tyske barokdrama, der imidlertid blev refuseret, hvorfor han etablerede sig som "fri intellektuel". I 1930'erne tilknyttedes han løseligt Frankfurterskolen.

Han blev interesseret i marxismen, skrev om vennen Bertolt Brechts episke teater, men byggede også videre på sin ungdoms teologiske idéer og jødiske mysticisme: En filosofi om dagligsproget som et syndefald i modsætning til "gudssproget", der havde direkte forbindelse til tingene. De fortolkningsproblemer, dette sprogsyn medfører, fik indflydelse på hans kritiske historieopfattelse.

Da Adolf Hitler kom til magten i 1933, flygtede Benjamin til Frankrig og aflagde mellem 1934 og 1938 flere arbejdsbesøg hos Brecht i Skovsbostrand på Fyn.

1940 begik Walter Benjamin selvmord ved den spanske grænse af frygt for at blive udleveret til Gestapo.

Essayet Das Kunstwerk im Zeitalter seiner technischen Reproduzierbarkeit (1935, da. Kunstværket i den tekniske reproduktions tidsalder, 1969) er et forsøg på at se mulighederne i de nye medier, i særdeleshed filmen, og deres forankring i "dagens massebevægelser".

Walter Benjamin mente, at teknikken udvider menneskets opfattelsesevne, samtidig med at den stimulerer såvel tilskuerens kritiske sans som adspredelseslyst. På den anden side understøtter de nye teknikker en samfundsudvikling, der fører til traditionstab og til tab af kunstens aura.

Dette huede ikke Benjamin, der i mange henseender forsvarede det overleverede og gamle imod forblændede fremskridtsidéer, hvad hans sidste skrift Über den Begriff der Geschichte (1939, da. Historiefilosofiske Teser, 1973) vidner om.

Walter Benjamins største manuskript er det ufuldendte værk om Paris i 1800-t. og Charles Baudelaire, Das Passagen-Werk, som han påbegyndte i 1927 og arbejdede på til sin død. En del af bogen er overvejelser over detaljer og miniatureverdener, som han læser den store histories tvetydigheder ind i.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig