Faktaboks

Wolfgang Borchert
Født
1921
Død
1947

Wolfgang Borchert, 1921-1947, tysk forfatter, slog igennem med hørespillet Draußen vor der Tür (1947) om en hjemvendt soldat, der mødes af omgivelsernes ligegyldighed.

Wolfgang Borcherts stil rækker fra dette stykkes ordrige patos til en knap, staccato-agtig prosa i korte fortællinger og skitser om krigs- og nødsituationer. Borchert døde, dagen inden hans hørespil skulle op som teaterstykke.

Hans død skyldtes bl.a. den behandling, nazisterne havde givet ham i et straffekompagni, og både denne skæbne og Wolfgang Borcherts emner gjorde ham til en symbolfigur for tysk litteraturs svære genfødsel efter 1945. I Danmark udkom Seks fortællinger (1951).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig