Brødrene Grimm
Dobbeltportræt af brødrene Grimm udført af den polsk-danske maler Elisabeth Jerichau Baumann i 1855. Olie på lærred, 63x54 cm.
Af /Alte Nationalgalerie, Staatliche Museen zu Berlin via Google Arts & Culture.
Licens: CC BY 2.0

Grimms eventyr er en populær betegnelse for eventyr indsamlet og udgivet af brødrene Grimm. De to tyske sprog- og litteraturforskere Jacob Grimm og Wilhelm Grimm er særlig kendt for at udgive en række af verdens mest berømte og indflydelsesrige folkeeventyr, herunder bl.a. Hans og Grete, Askepot og Tornerose.

Første udgave af deres Kinder- und Hausmärchens, der udkom i årene 1812-1815, indeholder 156 fortællinger. De følgende udgaver (i alt syv i brødrenes levetid) er udvidet til ca. 210 fortællinger og viser et omfattende revisionsarbejde, ikke mindst stilistisk; et arbejde, som Wilhelm Grimm hovedsagelig stod for.

Brødrene Grimms mest kendte eventyr

Inspireret af Achim von Arnims og Clemens Brentanos indsamling af folkeviser, begyndte brødrene Grimm i 1806 at indsamle traditionelt sagnstof (både eventyr og sagn), fra 1807 også fra mundtlige kilder. Brødrene Grimms eventyr omfatter bland andet:

  • Hans og Grete
  • Askepot
  • Klokkeblomst (Rapunzel)
  • Tornerose
  • Rødhætte
  • Snehvide
  • Rumleskaft
  • Mor Hulda
  • Fiskeren og hans kone
  • Den tapre lille skrædder
  • Tommeliden

Produktionshistorie og tradition

Kinder- und Hausmärchen har en særlig produktionshistorie, stilistiske særpræg og udbredelse samt forfatternes nationalromantiske syn på folkedigtningen fortrængt kendskab til ægte fortælletradition før ca. 1850 i de fleste europæiske lande.

Til trods for titlen sigtede Kinder- und Hausmärchen oprindelig på et voksent publikum, og bogens udgivelse har været et led i både den ideologiske kamp for fædrelandet og den spirende nationalisme og i den videnskabelige debat om Europas kulturhistorie.

Grimms eventyrsamling skulle illustrere både den af Johann Gottfried von Herder inspirerede idé om en nations særprægede ånd og kultur og romantikkens teori om folkets naturpoesi i modsætning til den lærde kunstpoesi.

Kulturpolitisk formål

I overensstemmelse med sit kulturpolitiske formål understregede Jacob Grimm i sit forord til første udgave eventyrsamlingens ægte folkelige og ægte tyske karakter samt udgivernes næsten ordrette gengivelse af deres mundtlige kilder. Specielt beskrev han "eventyrkællingen" Dorothea Viehmann som en ægte almuetraditionsbærer fra Kassels omegn. Denne stadig udbredte myte om Grimm-brødrenes indsamlingsarbejde er først langt senere blevet bestridt.

Indsamlingshistorie

Den nyere forskning har sandsynliggjort, at Kinder- und Hausmärchen er blevet indsamlet hovedsagelig blandt Kassels veluddannede borgerskab, familie og nære venner, for det meste unge mennesker, og specielt hos Wild- og Hassenpflug-familierne. Sidstnævnte familie var desuden af fransk huguenot-afstamning, og dens repertoire inspireret af Charles Perraults litterære eventyr.

Selv Dorothea Viehmann havde fransk som modersmål og var ikke nogen fattig bondekone, men tværtimod en velhavende kroejer. Derfor er det tvivlsomt, om Kinder- und Hausmärchen er repræsentativ for eventyrtraditionen i Tyskland i Grimm-brødrenes tid. Alene overvægten af trylleeventyr på bekostning af skæmteeventyr tyder på en meget ujævn udvælgelse. I øvrigt indeholder samlingen ikke kun eventyr i egentlig forstand, men også nogle sagn.

Kun gradvis blev Grimms eventyr til en folkelig succes, og da først med udgivelsen af den såkaldte lille udgave. Med denne slår både begrebet eventyr og en stilistisk standard for skriftlig genfortælling og udgivelse af folkeeventyr for alvor igennem, en standard, som hurtigt dannede skole; og et indtil da hovedsagelig voksent traditionsfortællestof blev bearbejdet til brug for opdragelsen og adspredelsen af borgerskabets børn.

Brødrenes bearbejdning af eventyrene

Sammenligningen mellem Kinder- und Hausmärchens forskellige udgaver viser, at Grimm-brødrene har forsøgt at rekonstruere en ensartet eventyrstil, som blev på en gang stadig mere højtideligt stiliseret og mere udpenslet. Samtidig blev en del motiver ændret og gjort mindre barske og mere anstændige for at tilpasse dem til den nye målgruppe. Fx blev den oprindelige onde moder-figur gradvis erstattet af den onde stedmoder.

Den mytologiske skole

Brødrenes noter og kommentarer til teksterne udgør den første videnskabelige forskningsskole inden for studiet af folkeeventyr, den såkaldte mytologiske skole. De mente, at eventyr stammer fra myter og er et levn fra indoeuropæiske naturmyter, som blev gradvis udbredt og forandret i takt med det ariske folks vandring. Dog blev Wilhelm Grimm senere opmærksom på muligheden af eventyrvandring fra folk til folk i historisk tid.

Danske oversættelser

Grimms eventyr er blevet oversat til dansk flere gange, det tidligste udvalg (1816) af Adam Oehlenschläger. Den første komplette udgave, som kom allerede i 1821, oversat af J.F. Lindencrone efter Grimms 2. udgave, har nok påvirket Matthias Winthers Danske Folkeeventyr. Første Samling (1823).

Lindencrones udgave blev genoptrykt 11 gange før 1900. Samtlige Grimms eventyr er også oversat af J.F. Daugaard (1894), Carl Ewald (1905, rev. udgave af Jesper Ewald, 1941) og Villy Sørensen (1995). Der er desuden udgivet en del større udvalg og fra ca. 1850 en mængde mindre samlinger bearbejdet for børn.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (2)

skrev Sara Basoda

Kan jeg få nogle henvisninger til de kilder der er brugt her, samt hvilken forskning der henvises til?

svarede Marie Bilde

Kære Sara Basoda
Tak for din kommentar. Redaktionen har desværre ikke de oplysninger du søger. Artiklens oprindelige forfatter, Michèle Simonsen var ansat på institut for Folkloristik på Københavns Universitet, Måske du kan finde og spørge en folklorist?
Venlig hilsen
Marie Bilde, redaktør.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig