• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Der Rabbi von Bacherach

Oprindelig forfatter Brejan Seneste forfatter Redaktionen

Læs også
Wilhelm Tell
Deutschland, Deutschland über alles ...
Den Store Bastian

Det er de mest læste artikler i emnet Titler og tidsskrifter
Til forsiden

Heinrich Heine. Blyantstegning fra ca. 1825 af en ukendt samtidig kunstner.

Heinrich Heine. Blyantstegning fra ca. 1825 af en ukendt samtidig kunstner.

Der Rabbi von Bacherach, da. Rabbien fra Bacherach, fragment, skrevet af Heinrich Heine over to omgange. Det består af tre kapitler, hvoraf det første blev skrevet i 1824 og det tredje i 1840. Hvornår det andet kapitel blev skrevet, er forskningen ikke enig om, men hælder for det meste til at hovedlinjerne var lagt i 1824, men først egentlig skrevet i 1840.

Kapitelinddelingen er særlig interessant, fordi hovedpersonerne, rabbien fra Bacherach og hans kone Sara, udviser modstridende adfærd imellem kapitler, uden der forekommer en egentlig begrundelse for det.

Fragmentet er den første tyske ghettofortælling og handler om de middelalderlige jødeforfølgelser. I første kapitel holder rabbien fest for sin menighed, hvor to gæster kommer og beder om at få lov til at deltage, hvad rabbien giver dem lod til.

Han ser dog, at de smugler et børnelig ind under bordet, en hændelse der også er historisk belæg for, hvorefter han tager sin kone og flygter med hende til Frankfurt, hvor den største jødiske ghetto på det tidspunkt befandt sig.

Her udspiller der sig en højst komisk scene foran ghettoporten, hvor en antisemit og den jødiske portvogter råber og gør nar af hinanden. Inde i ghettoen møder rabbien og hans kone den spanske renegat Don Isaak, som ikke er meget for den jødiske religion, selvom dens køkken og kvinder står hans hjerte meget nær. Da han inviterer rabbien og hans kone på mad i ghettoens ”fineste” køkken, slutter fragmentet brat.

Der Rabbi von Bacherach har mere end noget andet værk fra Heinrich Heines hånd dannet udgangspunkt for forskningen i forhold til hans jødiske identitet. Mellem de to skriveperioder på fragmentet blev Heinrich Heine døbt, hvilket ses i holdningen til jødedommen, som i første kapitel er romantisk og fyldt med historiske belæg, mens andet og tredje er langt mere ironisk og satirisk uden dog at blive spottende.

I Don Isaaks ambivalente forhold til jødedommen har mange forskere genkendt Heinrich Heines eget, som aldrig blev helt entydigt.



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Der Rabbi von Bacherach Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Historik