Hippolyte Taine var en fransk kritiker, historiker og teoretiker. Taine begyndte som antispiritualistisk filosof, fortsatte som litteratur- og kunstkritiker og endte som historiker. Han blev længe holdt ude fra akademiske poster, men var indflydelsesrig ved sine idéer og sin stærke fremstillingskunst.
Hvor hans ældre fælle Charles-Augustin Sainte-Beuve søgte det individuelle og nuancerede, sigtede Taine på syntesen. I essays om bl.a. forfattere gjaldt bestemmelsen deres "herskende evne". Kunst og digtning førtes tilbage til deres udspring i rådende klima-, mentalitets- og samfundsforhold; race, miljø og moment, hedder det i den principfaste indledning til hans Histoire de la littérature anglaise, 1-4 (1863-1864, dansk Den engelske Literaturs Historie, 1874-1877). I andre værker behandlede Taine billedkunst, psykologisk erkendelsesteori og nyere fransk historie.
Taine var en autoritet for naturalismen og en hovedmand i udformningen af en historisk litteraturbetragtning, også internationalt. I Danmark var han med forskellige modifikationer en læremester for Georg Brandes, der skrev disputats om ham i 1870, og for Valdemar Vedel, særlig i dennes værker om middelalderlige kulturidealer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.