Faktaboks

Hugo von Hofmannsthal
Født
1874
Død
1929

Hugo von Hofmannsthal. Som østrigsk forfatter var han særlig modtagelig for de mangeartede kulturelle påvirkninger, som udgik fra Wien omkring 1900. Samarbejdet med Richard Strauss og Max Reinhardt bidrog til udbredelsen af hans værker. Fotografi fra 1915.

.

Hugo von Hofmannsthal, 1874-1929, østrigsk forfatter. Hugo von Hofmannsthal debuterede som kun 16-årig med digte, hvis forening af sproglig skønhed og dyb indsigt nærmest tog vejret fra læserne. Berømmelsen viste sig imidlertid at kaste slagskygge, for hans formfuldendthed blev forvekslet med æsteticisme, og hans evne til at leve sig helt ind i fremmede skæbner førte til, at Hofmannsthal selv blev rubriceret under den dekadence, som hans fiktive personer udviste.

Som bevisstykke plejer man at nævne det lyriske drama Der Tor und der Tod (1893). Men i virkeligheden indeholder teksterne en moralsk vurdering, der blot bliver mere og mere udtalt i løbet af forfatterskabet. Et vendepunkt i så henseende er det såkaldte Chandos-brev (1902), der tager afsked med forestillingen om en rent æstetisk digtning, og som vidner om en radikal mistillid til det begrebslige sprog.

Efter Chandos-brevet ændrede Hofmannsthal sit genrevalg og gav sig til at dyrke "den store form". Han fornyede den græske tragedie, bl.a. med Elektra (1903), han gjorde den europæiske komedie til sit virkefelt (hvad symbolisten Stefan George misbilligende kommenterede med, at nu var profeten steget fra templet ned på markedspladsen), og han gav et vægtigt bidrag til den moderne opera:

Sammen med komponisten Richard Strauss skabte han eksempelvis Der Rosenkavalier (1910), Ariadne auf Naxos (1911, 1916) og Die Frau ohne Schatten (1915). Endvidere var han med til at grundlægge Salzburg-festspillene, som hvert år åbnes med opførelsen af hans Jedermann (1911, da. Det gamle spil om Enhver, 1915). At Hofmannsthal således udviklede en forkærlighed for teatret, skyldtes muligheden for at levendegøre det verbale sprog ved at forbinde det med mimiske, sceniske og musikalske udtryksformer, hvilket især blev virkeliggjort i samarbejde med instruktøren Max Reinhardt.

Hofmannsthals episke ambitioner gjaldt dannelsesromanen, om end hans eget forsøg, Andreas (1907-27, da. 1963), aldrig fuldførtes, samt fortællingen; et særligt højdepunkt udgør eventyrversionen af Die Frau ohne Schatten (1919).

I sine senere år engagerede Hugo von Hofmannsthal sig i stigende grad i den kulturpolitiske debat, hvor han indtog et værdikonservativt standpunkt og forsvarede Østrigs nationale interesser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig