Niels-Knud Liebgott, f. 1942, dansk historiker; museumsinspektør ved Nationalmuseet 1970, chef for afdelingen for oldtid og middelalder 1991-97. Han har bl.a. udført arkæologiske undersøgelser af middelalderlige handelspladser i Danmark. Hans forfatterskab rummer håndbogen Dansk middelalderarkæologi (1989). I 1998 blev han direktør for De Danske Kongers Kronologiske Samling på Rosenborg Slot. Liebgott blev i 2010 udnævnt til kammerherre.