Konservering (Zoologisk konservering), Når dyr ønskes bevaret i lang tid, må de konserveres. Ofte er opgaven desuden at få dem til at se levende ud igen, hvilket kræver betydelig manipulation med de døde dyr. Faget er opstået i forbindelse med de naturaliesamlinger, som 1600-t.s fyrster og lærde lod anlægge. Bortset fra horn, knogler og kalkskaller vil samlinger af dyremateriale forgå uden konservering, men først med nyere tiders krav til livagtigt konserverede dyr blev arbejdet overladt til egentlige konservatorer.

Dyr konserveres enten tørt eller i glas med en konserverende væske, oftest alkohol eller formalin. Næsten alle dyr kan bevares i konserveringsvæsker, men hvis de skal kunne ses, er tørpræparater at foretrække frem for afblegede dyr uden megen facon i væskefyldte glas. Til mindre, især vandlevende dyr er væskemetoden dog stadig den mest brugte, og man kan på denne måde opbevare bløddele eller hele dyr til forskning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig