National Gallery

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Jan van Eyck Giovanni Arnolfini og Giovanna Cenamis bryllup, malet 1434. En bemærkelsesværdig detalje er det runde spejl på væggen bag brudeparret. Heri skimtes en åben dør, hvorfra forgrundens bløde lys falder på de nygiftes ansigter og udtryksfulde hænder. Spejlet viser også, at der står to personer foran brudeparret; den ene er sikkert maleren selv, der over spejlet har skrevet: Jan van Eyck var her. 1434. National Gallery, London.

National Gallery, kunstmuseum i London, et af Europas vigtigste museer, hvis samlinger indeholder ældre europæisk kunst fra 1400-1800-t.

Museet blev grundlagt 1824 og fik i 1837 til huse på Trafalgar Square i en nyklassicistisk bygning af William Wilkins (1778-1839). Blandt senere tilbygninger er The Sainsbury Wing af Robert Venturi, åbnet 1991.

Foruden en omfattende samling af britisk malerkunst rummer museet hovedværker af bl.a. Jan van Eyck, Piero della Francesca, Botticelli, Giovanni Bellini, Leonardo da Vinci, Hans Holbein d.y., Caravaggio, Rubens, Rembrandt, Velázquez og van Dyck samt 1800-t.s impressionister og neoimpressionister.

Se 30 hovedværker fra National Gallerys samlinger

Museets hjemmeside


 

    

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
18/03/2010
Ekspert
MBech
Oprindelig forfatter
JHS
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki