Museum der Dresdner Romantik ligger på Hauptstrasse, en af Dresdens smukkeste gader. Under taget løber et skriftbånd med ordene AN GOTTES SEGEN IST ALLES GELEGEN og huset hed i mange år HAUS GOTTESSEGEN. I dag kaldes huset slet og ret Kügelgenhaus efter kunstneren der boede der fra 1808 til 1820.
Kügelgenhaus. Museum der Dresdner Romantik, kulturhistorisk museum i Dresden, oprettet i 1981. Museet er en del af Museen der Stadt Dresden og befinder sig på Hauptstrasse 13 i Dresden-Neustadt. Det er indrettet i et borgerhus fra ca. 1750.
I perioden fra 1808-1820 blev anden etage beboet af portræt og historiemaleren Gerhard von Kügelgen og hans familie. Kunstnerens hjem og atelier danner nu rammerne om det intime museum.
Lejlighedens ni værelser er tematisk opdelt og viser dokumentarisk materiale omkring Dresdner romantikkens digtere, malere og tænkere, maleren Caspar David Friedrich og hans kreds, digteren Heinrich von Kleist, musiklivet i Dresden med præsentation af Carl Maria von Weber, E.T.A. Hoffmann, Robert Schumann og Richard Wagner samt værelser helliget Kügelgen selv og en rekonstruktion af hans atelier.
Museen der Stadt Dresdens website:
http://www.museen-dresden.de/index.p...g=de&node=home
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Viser 1 af 1 billeder
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki