Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design
Nasjonalmuseets nye bygning, der åbnede i 2022, er tegnet af den tyske arkitekt Klaus Schuwerk. Bygningen har et bruttoareal på 55.000 m2. I de 86 udstillingssale vises til enhver tid ca. 6.500 værk fra samlingerne.

Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design er en museumsinstitution i Oslo, oprettet i 2003 ved sammenlægning af museerne Nasjonalgalleriet, Museet for samtidskunst, Arkitekturmuseet og Kunstindustrimuseet. I 2005 kom statsinstitutionen Riksutstillinger til, der forestår landsdækkende, turnerende udstillinger af billedkunst, arkitektur, kunsthåndværk og design.

I 2022 åbnede museets nye bygning ved Aker Brygge, hvortil samlingerne af billedkunst og design blev overflyttet fra de ældre bygninger. Arkitekturudstillingerne og -samlingerne holder til i de gamle lokaler nær Akershus.

Læs mere i Den store danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig