Faktaboks

Artur Hazelius

Artur Immanuel Hazelius

Født
30. november 1833
Død
27. maj 1901
Artur Hazelius
Af /Sveriges Nationalmuseum.
Licens: CC BY SA 4.0

Artur Hazelius var en svensk sprogforsker og grundlægger af Nordiska museet, Stockholm. Efter nogle år som lærer i svensk sprog- og litteraturhistorie med en betydningsfuld indsats for svensk retskrivning besluttede han i 1872 at skabe et etnografisk museum, der skulle samle materielle vidnesbyrd om de skandinaviske folks ældre kultur, højere stænder såvel som bondebefolkningen. Hans hensigt var ikke at visualisere videnskabelige idéer, men at stille konkrete "billeder" frem for publikum; samme formål havde hans omfattende publikationsvirksomhed.

I årene 1890-1896 erhvervedes en stor del af det kongelige areal Djurgården til frilandsmuseet Skansen, hvor man kunne anvende den aktivitetspædagogik, som ikke lod sig gennemføre i Nordiska museet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig