Genforenings- og Grænsemuseet, museum 3 km nord for Christiansfeld, indviet i 1995. Det ligger ved Frederikshøj, hvor den gamle hovedvej 10 passerer grænsen gældende 1864-1920 mellem Danmark og Preussen. Det var her, Christian 10. red over grænsen i forbindelse med Genforeningen. Museet har til huse i et beboelseshus fra 1877, udvidet i 2006 med en udstillingsfløj, hvor bl.a. grænsebommene fra Kær Mølle er udstillet. Det belyser Helstaten, afstemningstiden og selve Genforeningen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.