Gemäldegalerie, kunstmuseum på Kulturforum Tiergarten i Berlin. Museet er opført 1992-98 af arkitektfirmaet Hilmer & Sattler og rummer Stiftung Preussischer Kulturbesitz' enorme samling af europæisk malerkunst fra 1200-1800, værker, der før genforeningen var placeret i hhv. Bode-Museum i Østberlin og Museumszentrum Dahlem i Vestberlin.

Udstillingsrummene er grupperet omkring et "kontemplationsrum", en stor søjlehal med et vandbassin, der er smykket med en serie stålstænger af Walter de Maria.

Gemäldegalerie rummer en enestående samling af tysk malerkunst, især fra 1400- og 1500-t., ældre nederlandsk og hollandsk kunst samt italienske renæssancemestre.

Gemäldegalerie Alte Meister og Galerie Neue Meister er kunstmuseer i Dresden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig