Chile - musik

Den chilenske musik er præget af den spanske indflydelse siden erobringen i 1541, blandet med de indianske musikformer mapuche i syd og quechua og aymará i nord. Guitaren er det mest udbredte instrument i folkemusikken. Den indianske kena bruges en del i nord og i den nye folkesang.

Chilensk musik blev for alvor kendt efter 1965 i kraft af bevægelsen La Nueva Canción Chilena (den nye chilenske sang), som inspirerede til lignende bevægelser andre steder i Latinamerika. Bevægelsen arbejdede dels på at genvinde de musikalske rødder, dels på at bruge sang og musik som politisk våben. Sangskriverne og sangerne Violeta Parra, Víctor Jara, Patricio Manns og grupperne Quilapayún og Inti-Illimani var de vigtigste eksponenter for bevægelsen.

Siden 1980'erne har nye grupper forsøgt at fusionere folkemusikken med elementer fra rock og moderne pop.