Finland (Musik - Finsk folkemusik)

Finland (Musik - Finsk folkemusik), er traditionsrig og rækker længere tilbage end middelalderen, idet den overvejende har været knyttet til bondesamfundet.

Ældst er runosången (runosang), der hører til Kalevala-digtningen, i karakteristisk trokæisk rytme. Sangene fremførtes traditionelt af to mænd, der holdt hinanden i hænderne, idet eftersangeren gentog hver verslinje efter forsangeren. Senere blev de reciteret af en enkelt sanger, men også gruppesang har været anvendt. Den folkelige runosång holdt sig længst i det østlige Finland, hvor den var dominerende indtil 1800-t. I stedet trådte den nyere folkevise karakteriseret ved firelinjers strofer med enderim og dur-/molmelodi.

Grådkvad har fra gammel tid været dyrket af den ortodokse del af befolkningen i det østlige Finland og Karelen som en episk, improviseret form fremført af kvinder ved begravelser, men også ved bryllupper og andre skelsættende begivenheder. Mod slutningen bliver den stærkt følelsesladede deklamation ofte afbrudt af hulken og snøften.

Det ældgamle nationalinstrument kantele, en oprindelig fem-, nu mangestrenget brætcitar, der knipses med fingrene, har været brugt i forbindelse med runosång og til dans. Et andet traditionelt instrument er den to- til firestrengede lyre jouhikko eller jouhikannel, der også spilles siddende og stryges med bue. Senere blev violinen det dominerende spillemandsinstrument ved siden af bl.a. harmonika. Hos den svensktalende del af befolkningen har folkemusikken i almindelighed fulgt udviklingen i Sverige.

Særlig efter 1968 har folkemusikken haft en betydelig renæssance, i 1990'erne i fusion med fx rockmusik hos populære grupper som Värttinä. Fremtrædende rockgrupper er psycho-bluestrioen 22-Pistepirkko og showbandet Leningrad Cowboys.