Den Internationale Jean Sibelius Violinkonkurrence, international violinkonkurrence, opkaldt efter den finske komponist Jean Sibelius.

Konkurrencen, der varer i 12 dage, har været afholdt i Helsinki af Sibelius-Samfundet og Sibelius-Akademiet hvert 5. år i november/december siden 1965, hvor den afholdtes første gang i forbindelse med arrangementet af 100-årsfestlighederne for Sibelius, og tiltrækker et voksende antal unge talenter under 30 år i verdensklasse. I 2015 ansøgte 234 violinister fra 29 lande om at deltage, hvoraf 45 kandidater fra 13 lande udvalgtes til konkurrencen, inkl. 4 deltagere fra Finland som de eneste fra Norden.

Konkurrencen har siden 1969 været medlem af De Internationale Musikkonkurrencers Verdensforbund (Fédération Mondiale des Concours Internationaux de Musique) i Genève.

Konkurrencens hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig