International Council for Traditional Music, interesseorganisation der blev grundlagt i 1947 under navnet International Folk Music Council i forståelse med UNESCO. Initiativet skyldtes Maud Karpeles (1885-1976), og organisationens formål er dokumentation, udbredelse og udforskning af folkemusik. Organisationen afholder konferencer og udgiver forskellige publikationer. Blandt præsidenterne har været Ralph Vaughan Williams, Zoltán Kodály og 1977-82 Poul Rovsing Olsen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.