Irland (Folkemusik), Betegnelsen irsk folkemusik dækker over en række vidt forskellige gamle og nyere musikalske udtryk, af hvilke flere kun indirekte tager udgangspunkt i den irske tradition. Om musik med tydelige rødder i denne foretrækkes i Irland benævnelsen traditional music.

Skønt Irland er det vesteuropæiske land, der bedst har bevaret en ubrudt tradition, er kun lidt af det oprindelige, gælisktalende Irlands musik bevaret. Ældst er uden tvivl den uakkompagnerede sean nós-sang ('sang i gammel stil') med sin fremmedartede modale tonalitet og stærke ornamentering. Disse musikalske elementer genfindes i den traditionelle dansemusik, skønt de populære irske danse jigs, reels og hornpipes næppe er ældre end slutningen af 1600-t. og ikke oprindelig irske.

I en tradition, som på trods af landets ringe udstrækning kan opvise betydelige stilistiske variationer, står især violinen og de sofistikerede, bælgblæste irske sækkepiber uillean pipes stærkt. Den sidste af de store harpespillere, Turlough Carolan (1670-1738), efterlod en række kompositioner, som stadig spilles, men det irske nationalsymbol har aldrig været et folkeligt instrument og har først i vore dage fået en renæssance.

I en kultur, som i århundreder var truet af udslettelse, forblev musikken og dansen vigtige udtryk, og med masseemigrationen i slutningen af 1800-t. førtes irsk folkemusik til Amerika, hvor den i de første årtier af 1900-t. opnåede stor popularitet via musikere som violinspilleren James Morrison (1891-1947). Det var også en "irsk-amerikansk" gruppe, The Clancy Brothers, der med udgangspunkt i folk revival og et repertoire af nyere, engelsksprogede ballader gav irsk folkemusik et moderne internationalt gennembrud. Succesen blev hjemme og i resten af Europa slået fast af The Dubliners.

I midten af 1970'erne stod afløserne klar i form af mere instrumentalt orienterede grupper, som bl.a. var inspirerede af den seriøse komponist Seán Ó Riadas (1931-71) eksperimenter med at give den traditionelle musik et nutidigt udtryk. Musikerne fra Planxty, Bothy Band og De Dannan, inklusive sangerne Mary Black (f. 1955), Dolores Keane (f. 1953) og Christy Moore (f. 1945), har siden præget den nye irske folkemusik, som fra midten af 1980'erne har oplevet en stor tilgang af unge instrumentalister også uden for Irlands grænser. Irsk traditionel musik høres nu desuden som et integreret element i andre musikalske genrer, og i 1990'erne har også irsk dans opnået stor international popularitet og udbredelse.

Læs mere om Irland.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig