Mongoliet. Fire mongolske sangere fotograferet under en optagelse med afskærmet mikrofon under den anden danske ekspedition til Centralasien i oktober 1938.

.

Mongoliet (Musik), Mongolernes musik er pentaton, og sangtekster følger poetiske regler. To typer dominerer: "lange sange" med melismer og fri rytmik og "korte sange" med fast rytmik og strofisk opbygning. En række vokale genrer kendetegnes hver for sig ved særegne stemmeregistre; fx har overtonesangen chöömij både en dyb bordun og en fløjteagtig melodi.

Instrumenter brugt til ledsagelse af sang omfatter mundharper, strengeinstrumenterne, bl.a. med trapezformet krop, lut og citer. Disse instrumenter, som tidligere indgik i hofensemblerne, udgør nu sammen med hyrdefløjter folkemusikgruppernes instrumentarium.

Skriftet Mongolernes Hemmelige Historie fra omkring 1240 og europæiske rejseberetninger fra 1300-t. beskriver for første gang mongolsk hofmusik og shamanistiske sange. Indtil begyndelsen af 1900-t. havde de episke sange og instrumentalmusikken stor betydning ved lokalfyrsternes hoffer, ligesom en religiøs musikpraksis var udbredt i den mongolske befolkning. I Sovjettiden udvikledes kunstsang, opera og ballet, og fra komponister som Magsarzavyn Dugarzav (1893-1946) og Belgijn Damdinsüren (1919-92) stammer de første værker, som inddrager traditionelle elementer.

Til de første lydoptagelser af mongolsk musik hører Henning Haslund-Christensens indsamlede materiale 1928-39. Den særegne mongolske overtonesang er i slutningen af 1900-t. blevet genstand for stor popularitet i Vesten, hvor adskillige kunstnere har anvendt den i deres musik; bl.a. har Irene Becker (f. 1951) fra New Jungle Orchestra brugt den i sine kompositioner.

Læs mere om Mongoliet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig