Rebild Spillemændene. Foto: Ivan Amtoft.

.
Licens: Brukerspesifisert

Rebild Spillemændene, Rebild Spillemandslaug, spillemandsgruppe der oprettedes sammen med Spillemandsmuseet i Rebild i begyndelsen af 1950’erne. En meget vigtig person ved oprettelsen af museet var spillemanden Evald Thomsen (1913-93). I begyndelsen af 1940’erne satte han sig for at indsamle melodier, gamle noder og instrumenter rundt omkring i Himmerland og Vendsyssel. I 1951 var Evald Thomsen sammen med Emil Blicher primus motor i oprettelsen af Spillemandsmuseet, hvor den første bestyrelse med frivillige kræfter selv byggede museet.

En række spillemænd fik allerede fra begyndelsen stor indflydelse på traditionerne i Lauget. Af fem brødre fra spillemandsslægten Trads i Haverslev blev det især Otto Trads (1905-89) der kom til at sætte sit præg på Rebild Spillemændene. Han var i adskillige år leder af orkestret og havde en stor evne til at inspirere og dele sin families musik med andre.

I begyndelsen af 1970’erne fik lauget en tilgang af rutinerede balmusikere, og man delte lauget op i fire mindre grupper. Disse har som ligeværdige grupper eksisteret side om side, og med respekt for traditionerne er der løbende sket en udskiftning af medlemmer, efterhånden som de gamle spillemænd er gået bort.

Spillemandsmuseet

Rebild Spillemændene. Foto: Ivan Amtoft.

.
Licens: Brukerspesifisert

Rebild Spillemandsmuseum har siden 1951 været samlingssted for traditionsbærerne blandt de himmerlandske spillemænd. Igennem årene er der efterhånden blevet opbygget en stor samling af materialer, der belyser Rold Skov-områdets kulturhistorie igennem tiden. Museet indeholder bl.a. arkiv med nodebøger, lydbånd, fotos, optegnelser m.v., indsamlet i Nordjylland. Der er desuden udstillet gamle musikinstrumenter.

www.rebildspillemaendene.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig