arbejdersang

Arbejdersang, politisk kampsang, som fik en vigtig funktion inden for den internationale arbejderbevægelse. Internationale af E. Pottier (1871) med musik af P. og A. Degeyter (1888) er karakteristisk med sin ildnende tekst og marchmelodi. I mange lande kan en folkesang med politisk brod og melodier i den lokale folkemusiktradition også betegnes som arbejdersang; indslag af mere almene, men dog ideologisk acceptable sange kan ligeledes indgå i arbejdersangbøgerne, ligesom korsangen i arbejderbevægelsens regi hører under begrebet arbejdersang. I Danmark fremkom allerede i 1871 Socialistiske Sange, heri "Socialisternes March" (Snart dages det, Brødre) af U.P. Overby og C.J. Rasmussen. Rasmussens melodi var oprindeligt skrevet til en katolsk lejlighedssang. De svenske socialdemokraters partihymne "Arbetets söner" (1885) benytter tilsvarende en melodi, der allerede var udbredt i kristelige bevægelser, bl.a. Frelsens Hær. Overførelsen af den religiøse patos til den socialistiske var ikke noget skandinavisk særtilfælde; også amerikanske og tyske arbejdersange betjente sig af kristelige vækkelsesmelodier.

Som beskrevet af Karl Clausen (Dansk folkesang gennem 150 år, 1958) voksede repertoiret i nøje sammenhæng med strømninger i dansk arbejderbevægelse, fra Louis Pios sangbog (1875) til Arbejdersangbogen og det kommunistiske partis udgivelser i 1900-t. Kampsangene fik en mere lyrisk og sejrsbevidst tone hos bl.a. A.C. Meyer og Oskar Hansen. Dansk arbejdersang har ikke forbindelse til ældre folkesangstradition, men derimod, både hvad tekster og melodier angår, til den borgerlige vise og til "folkelig dansk sang". I Arbejdersangbogen fra 1987 optræder protestsange og "folksongs" ved siden af arbejdersangens klassiske marcher.