• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Papa Bue

Oprindelig forfatter BJoer Seneste forfatter Redaktionen

Papa Bue, egl. Arne Bue Jensen, 8.5.1930-2.11.2011, dansk jazzbasunist og kapelmester. I 1956 dannede han Papa Bue's New Orleans Jazz Band, der i 1958 skiftede navn til Papa Bue's Viking Jazzband. Dets stil baserede sig på New Orleans-traditionen, men nærmede sig tidlig swingmusik og var blandt de internationalt betydeligste i sin genre. Det har spillet med adskillige amerikanske solister, bl.a. George Lewis, Earl Hines, Stuff Smith, Ben Webster og Wild Bill Davison, sidstnævnte som fast medlem 1975-77. Orkestret har optrådt over det meste af Europa, i Australien og Fjernøsten. I 1969 deltog det som eneste ikke-amerikanske orkester i jazzfestivalen i New Orleans, hvor Papa Bue blev hædret med byens "gyldne nøgler", og i 1972 i Newport Jazz Festival i New York med betragtelig kritikeropmærksomhed.

Omkring 1960, da interessen for traditionel jazz var på sit højeste, havde Papa Bues orkester kommerciel succes både hjemme og i Tyskland med atypiske numre som Nyboders pris (1958) og Schlafe, mein Prinzchen (1959). Til populariteten bidrog banjospilleren Bjarne "Liller" Pedersens (1935-93) sangindslag. Det var også Papa Bues orkester, der spillede Bent Fabricius-Bjerres kendingsmelodi til Olsen-banden-filmene (1968).