Svend Asmussen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Svend Asmussen og Benny Goodman (tv.) under en koncert i København 1981.

Svend Asmussen, f. 28.2.1916, dansk kapelmester, jazzviolinist, multiinstrumentalist og sanger; bror til tegneren Des Asmussen.

Svend Asmussen debuterede i 1933 med egen kvartet — inspireret af Joe Venutis Blue Four - og fik som den første danske jazzmusiker tidligt i sin karriere international opmærksomhed. I 1935 indspillede han sin første grammofonplade under eget navn Tiger Rag/My Blue Heaven med en sekstet, der blandt sine medlemmer talte klarinettisten Kai Ewans og guitaristen Ulrik Neumann.

Orkesteret, der havde skiftende besætning, blev opløst i 1943, men havde inden da indspillet en række evergreens, bl.a. kendingsmelodien June Night (1940).

Trioen Swe-Danes: Svend Asmussen (bagest), Alice Babs og Ulrik Neumann. Fotografi fra 1960'erne.

Svend Asmussens karriere har været rig på facetter som musiker, men også som skuespiller og entertainer: Han har medvirket i en række danske musikfilm og i Stig Lommer-revyerne 1943-57, hvor han optrådte med søskendeparret Gerda og Ulrik Neumann (1943-45).

Samarbejdet med sidstnævnte førte til etableringen af den succesrige trio Swe-Danes (1958-61) med den svenske sanger Alice Babs. Svend Asmussen har indspillet en lang række plader med bl.a. Duke Ellington, pianisterne John Lewis, Jan Johansson og Kenny Drew samt instrumentkollegerne Stephane Grappelli og Stuff Smith.

Svend Asmussen står som en af de største danske jazzmusikere nogensinde. Med sit køligt-elegante, men suverænt swingende spil, som ikke lader sig forveksle med nogen andens, har han beriget 1900-tallet og begyndelsen af et nyt århundrede med en lang række tidløse pladeindspilninger, der rækker fra "den gyldne swingtid" til seriøst, jævnbyrdigt samarbejde med de bedste musikere fra en yngre generation.    


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Svend Asmussen og Benny Goodman (tv.) under en koncert i København 1981.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
06/03/2013
keuner
02/12/2009
Redaktionen
11/09/2009
Ekspert
KFra
Oprindelig forfatter
BJoer
29/01/2009
Læs mere om Svend Asmussen
Svend Asmussen
Svend Harald Christian Asmussen , f. 28.2.1916, ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon
Svend Asmussen
f. 1916, dansk musikalsk entertainer, og en af jazze ...Artikel i Gyldendals Teaterleksikon

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki