Coleman Hawkins, 1904-1969, amerikansk tenorsaxofonist. Hans position som tenorsaxofonens indiskutable faderskikkelse i jazzen blev grundlagt 1924-34, da han var medlem af Fletcher Hendersons orkester. I de følgende fem år arbejdede Hawkins som solist først i England og derefter i resten af Vesteuropa. Tilbage i USA var han fra 1939 enten leder af egne grupper eller solist med bl.a. Jazz at the Philharmonic fra 1946. Hans tekniske kunnen og harmoniske indsigt betød, at han ubesværet kunne bevæge sig på tværs af jazzens generationskløfter i forbindelse med bopmusikkens frembrud i 1940'erne. Hawkins' normsættende, efterhånden rigt ornamenterede legato spillestil var karakteriseret af en bred, let genkendelig tonekvalitet og et voldsomt fysisk overskud, som Hawkins rådede over til hen mod karrierens afslutning.